lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 03. Sep. 2019

Lokalpolitiker klar til at spare på egen løn

Selv om der endnu ikke er sat tal på, står Faaborg-Midtfyn Kommune foran at skulle spare mange millioner på næste års budget.

Det har sat gang i en debat om, hvorvidt politikerne også må spare på sig selv.

Og Venstre-manden Ole Pedersen er ifølge Fyns Amts Avis klar til at skære 10 procent af politikernes vederlag i forbindelse med de forestående nedskæringer.

Som menigt medlem af kommunalbestyrelsen samt to udvalg modtager han lidt over 150.000 kroner om året i vederlag, mens udvalgsformændene modtager mellem 200.000 og godt 400.000 og borgmesteren får godt en million kroner om året.

- Jeg synes i princippet ikke, at vi får for meget i løn. Men hvis der er så mange løngrupper, som skal spare, så må vi også kunne finde en vis procentdel, hvor vi kan holde for, siger Ole Pedersen til avisen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime