lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 16. Aug. 2019

Ærø Golfklub beder kommunen om økonomisk hjælp - igen igen

Ærø Golfklub er fortsat presset på økonomien og beder derfor endnu engang Ærø Kommune om et driftstilskud, der kan holde klubben oven vande.

Siden 2010 har klubben fire gange fået tilskud til driften på sammenlagt mere end 600.000 kroner, men det kniber stadig med at få pengene til at række.

Senest er det store udgifter til reparationer på klubbens maskinpark og vandingsanlæg, der tynger klubbens økonomi.

Derfor beder Ærø Golfklub denne gang om et tilskud på 150.000 kroner årligt de næste tre år og minder i sin ansøgning til kommunen om, at klubbens eksistens også giver indtægter for kommunen for eksempel i form af gæster, der kommer til øen for at spille golf.

Ansøgningen behandles i Kultur- og Socialudvalget i næste uge og derefter i Kommunalbestyrelsen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime