lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 10. Jul. 2019

Fugt forårsagede Ellens forsinkelse

Elfærgen Ellen blev i sidste uge omsider overdraget fra Søby Værft til Ærø Kommune. Færgeprojektet har været udsat for adskillige forsinkelser undervejs, og nu er der nyt om det seneste bump på vejen.

I foråret brændte de to bovpropeller sammen med få dages mellemrum. Efterfølgende blev motorerne sendt tilbage til leverandøren Danfoss Editron. Her har man undersøgt de defekte bestanddele, og konkluderer nu, at kortslutningerne skyldes fugt.

De to motorer har angiveligt været opbevaret forkert og for længe, skriver Fyns Amts Avis.

Hos Søby Værft har man imidlertid intet hørt fra Danfoss, og afviser, at motorerne har fået fugt under opbevaring.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime