lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Apr. 2019

Ventetid på byggetilladelser eksploderet i Faaborg-Midtfyn Kommune

For få år siden var Faaborg-Midtfyn Kommune blandt de hurtigste i landet til at behandle byggesager, men nu er ventetiden nærmest eksploderet fra få uger til flere måneder.

Årsagerne er blandt andet generel vækst i byggeriet, et nyt bygningsreglement, komplekse sager og udfordringer med bemanding og rekruttering.

Udviklingen kræver handling, så ventetiden kan nedbringes og derfor skal Teknik- og Miljøudvalget på sit møde i næste uge tage stilling en handleplan, der skal sikre kortere sagsbehandlingstid ved at frigive mere tid til sagsbehandling og tilføre flere ressourcer til området.

Nogle tiltag i handleplanen er allerede i gang, men det skal også undersøges om for eksempel nye it-værktøjer kan speede sagsbehandlingen op.

Målsætningen er ifølge handleplanen at nedbringe sagsbehandlingstiden på relativt ukomplicerede sager fra de nuværende 12-14 uger til mellem seks og otte uger.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime