lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Apr. 2019

Undervisningsministeren i nyt samråd om VUC på Langeland

Undervisningsminister Merete Riisager er ikke færdig med at svare på spørgsmål om den forestående lukning af VUC i Rudkøbing.

Udvalget for Landdistrikter og Øer har således kaldt ministeren i åbent samråd i dag om lukning af flere VUC-centre i provinsen og landdistrikterne, herunder afdelingen i Rudkøbing.

Udvalget vil blandt andet have svar på om ministeren mener, at det er et udtryk for en regering, der prioriterer et land i balance, når otte VUC-centre beliggende i provinsen og landdistrikterne lukker som følge af regeringens omprioriteringsbidrag.

Ministeren skal også svare på, om hun agter at gøre noget for at redde de otte VUC-centre, der lukker til sommer, og om ministeren er enig i, at lukningen af de otte VUC-centre særligt vil ramme nogle af de dele af landet og nogle af de personer, der har allermest brug for voksen- og efteruddannelse.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime