lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 17. Apr. 2019

Dagtilbudsanalyse anbefaler bevaring af Pyramiden i Rudkøbing

Når Lærings-, Social- og Kulturudvalget på Langeland mødes efter påske, skal udvalget blandt andet se på den dagtilbudsanalyse, som udvalget tidligere på året bestilte i kølvandet på uroen omkring børnehaven Pyramiden i Rudkøbing.

Kommunalbestyrelsen besluttede at lukke Pyramiden i forbindelse med efterårets budgetforlig, men flere forældre undrede sig over beslutningen, som vil medføre perioder med overbelægning i de øvrige børnehaver i Midtlangeland Dagtilbud.

Derfor ønskede politikerne hele dagtilbudsområdet undersøgt og analysen, som nu ligger klar, anbefaler blandt andet, at Pyramiden bevares.

Det skyldes blandt andet, at børnetallet i kommunen formentlig rammer et bundniveau i år og næste år, men derefter vil stige frem mod 2030.

Desuden er Pyramiden den eneste af Langeland Kommunes børnehaver, som er oprindeligt bygget til brug som dagtilbud og set fra et pædagogisk perspektiv er Pyramiden, målt på de fysiske rammer, det bedste dagtilbud i kommunen, lyder det i dagtilbudsanalysen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime