lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 17. Apr. 2019

Faaborgs nye busholdeplads er snart klar

I næste uge er Faaborgs nye busholdeplads klar til brug.

Det er knap tre år siden Kommunalbestyrelsen besluttede at flytte byens busholdeplads fra den gamle banegård til en placering ved Lidl og Sundvænget som led i kommunens masterplan fra 2010.

Beslutningen om at flytte busholdepladsen udløste store protester, men politikerne har ikke ladet sig skræmme af debatten og nu er flytningen altså tæt på at være en realitet.

Den nye busholdeplads har fået nye læskure, toiletfaciliteter og digitale trafikinformationstavler og borgmester Hans Stavnsager er glad for resultatet:

- Den nye busholdeplads giver de kommende buspassagerer en meget flot velkomst til byen, samtidig med at den også er med til at binde byen bedre sammen, siger han.

Busholdeplads tages i brug torsdag den 25. april fra morgenstunden og dagen efter er der officiel indvielse, hvor borgmesteren klipper den røde snor.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime