Nyheder
Dato: Onsdag 06. Feb. 2019
Tidligere borgmesters kritik af Socialdemokratiet preller af på fynsk folketingsmedlem
Det har vakt opsigt at den tidligere borgmester i Svendborg, Curt Sørensen, har meddelt, at han har meldt sig ud af Socialdemokratiet.
Årsagen er, at han ikke længere vil stå på mål for partiets opbakning til diverse udlændingestramninger på Christiansborg.
Det er heller ikke gået ubemærket hen, at han i et opslag på Facebook om udmeldelsen samtidig skriver, at han stadig bakker op om Socialdemokratiet lokalt med ordene: "Det er ordentlige folk".
Et ordvalg Curt Sørensen altså ikke vil bruge om hans nu tidligere partifæller på Christiansborg.
Men kritikken preller af på det fynske Folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Dan Jørgensen, der mener, at der er bred folkelig opbakning til partiets udlændingepolitik.
- Hvis man synes, at det ikke er ordentligt, så er det også at skyde på et flertal i befolkningen og sige, at danskernes holdning ikke er ordentlig, siger Dan Jørgensen til TV2 Fyn.
<< Tilbage <<