lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 17. Jan. 2019

Endnu en narko-ransagning på Langeland

Fyns Politi har gennemført endnu en narko-ransagning i det sydfynske dog i noget mindre målestok end i sidste uge, hvor politiet ransagede otte adresser i Svendborg og to adresser på Langeland og sigtede 17 personer.

Onsdag blev en mand varetægtsfængslet i fire uger efter politiet havde ransaget hans bolig på Langeland dagen forinden.

Manden er sigtet for i perioden fra foråret 2017 frem til sin anholdelse at have solgt 2,4 kilo amfetamin samt været i besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition.

Ud over den nu varetægtsfængslede mand, blev også en kvinde anholdt under politiets aktion. Hun er sigtet for hæleri og blev løsladt efter endt afhøring.

Ifølge Fyns Politi er der en klar sammenhæng imellem de to aktioner i henholdsvis sidste og denne uge.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime