lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 18. Dec. 2018

Psykolog vil etablere sydfynske krisecenter for voldsramte kvinder

Omkring 6.000 kvinder søger hvert år hjælp på et af landets krisecentre fordi de udsættes for vold eller trusler om vold.

Hidtil har kvinder fra Sydfyn været henvist til krisecenteret i Odense eller andre steder i landet, men det bliver der måske snart lavet om på.

Psykolog Mette Gregersen har taget initiativ til at etablere et krisecenter i Svendborg, der skal hjælpe voldsramte kvinder og deres børn.

I morgen stiftes en bestyrelse, hvis første store opgave bliver at finde egnede lokaler til krisecenteret:

- Der er rigtig mange fonde, der giver penge til det her område, men vi skal have huset først. Det er rigtig svært at søge fondsmidler, når man ikke har et hus, siger Mette Gregersen.

En anden vigtig opgave er at få etableret et samarbejde med Svendborg Kommune og Mette Gregersen forventer, at hun inden længe vil kunne præsentere projektet for medlemmerne af Social- og Sundhedsudvalget.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime