lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 17. Dec. 2018

Superbrugsen i Rudkøbing dropper nedrivningsplaner

Superbrugsen i Rudkøbing dropper nu planerne om at rive to bygninger ned i Østergade 46 og 48. Det fortæller Fyns Amts Avis.

Superbrugsen købte bygningerne sidste år og ansøgte siden Langeland Kommune om lov til at rive dem ned for at gøre plads til et torv og parkeringspladser.

Men sagen gav anledning til heftig debat blandt både borgere og politikere, hvor der var stor uenighed om, hvorvidt en nedrivning ville være forfriskende eller skæmmende for bybilledet.

I kommunen er sagen trukket i langdrag og en afgørelse er flere gange blevet udskudt, men nu har Superbrugsen trukket ansøgningen om nedrivningstilladelse tilbage.

- Så må vi se, hvad tiden bringer. Vi afventer, hvad der sker, siger brugsuddeler Kim Behnfeld Jensen til avisen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime