lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 17. Dec. 2018

Politikere vil kæmpe for at redde HF & VUC på Langeland

Flere politikere har kastet sig ind i kampen for at forsøge at redde HF &VUC Fyn i Rudkøbing fra lukning.

Fredag meddelte HF & VUC Fyn, at man har besluttet at lukke afdelingen på Langeland og ifølge rektor på HF & VUC FYN, Stig Holmelund Jarbøl, er det blandt andet gentagne besparelser på finansloven, der er årsagen til lukningen.

Nu har den langelandske folketingskandidat Bjørn Brandenborg så sat gang i en underskriftsindsamling mod planerne om en lukning.

Også Socialdemokratiets VUC-ordfører på Christiansborg, Trine Bramsen, der oprindeligt er fra Svendborg, mener, at der bør gøres et forsøg på at redde uddannelsesinstitutionen i Rudkøbing.

Til TV2 Fyn siger hun, at der bør laves en redningspakke, som også kan sikre andre små VUC-afdelinger i landet, der er i fare for at lukke på grund af besparelser og hun har allerede stillet en række spørgsmål om sagen til undervisningsminister Merete Riisager.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime