lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 10. Dec. 2018

Fynsk værft klager over støtte til havneudvidelse i Søby

Det har ikke udelukkende vakt begejstring, at der på Finansloven for 2019 blev afsat 75 millioner kroner til en udvidelse af Søby Havn.

Værftet Fayard på Lindø har således klaget til to ministre over støtten til Søby Havn, som værftet mener er konkurrenceforvridende. Det skriver TV2 Fyn.

En udvidelse af Søby Havn skal gøre det muligt for Søby Væft at tage imod større skibe, end det i dag er muligt, hvilket er nødvendigt for at sikre fortsatte ordrer og dermed beskæftigelse på værftet, der er Ærøs største arbejdsplads.

Men statsstøtten til havneudvidelsen vil indirekte medføre en støtte til en udvidelse af Søby Værfts kapacitet, mener Fayard, der samtidig minder om, at statsstøtte til værfter er ulovlig.

Klagen er sendt til transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen og energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime