lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 23. Nov. 2018

Efter anklager fra Midtfyns Bryghus: Ølgrossist meldt til politiet

Fødevarstyrelsen har meldt ølgrossisten Beer Trade i Odense til politiet for at vildlede kunder. Det skriver Fyns Amts Avis.

Ifølge Fødevarstyrelsen har grossisten ændret på ølnavne og opgivet forkerte alkoholprocenter.

Politianmeldelsen kommer efter Fødevarestyrelsen har undersøgt en anmeldelse fra Midtfyns Bryghus, der ved et tilfælde konstaterede, at der i Storms Pakhus i Odense blev solgt fadøl som værende fra Midtfyns Bryghus, men hverken alkoholprocent, smag eller udseende på øllen stemte overens med nogle af bryghusets produkter.

Siden har det ifølge avisen vist sig, at også et sydfynske hotel har fået leveret øl på fustager, der ifølge Beer Trade skulle være fra Midtfyns Bryghus, men heller ikke dette produkt vil bryghuset i Årslev kendes ved.

Hos Beer Trade har direktør René Dyrvig tidligere forklaret, at administrative og menneskelige fejl har været årsag til at øl i flere tilfælde blev solgt under et forkert navn.

Han siger nu til avisen, at han ikke vil kommentere sagen nærmere, før han har set rapporten fra Fødevarestyrelsen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime