lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 20. Nov. 2018

Det bliver billigere at få hentet skrald på Ærø

Det bliver billigere for ærøboerne at få tømt deres skraldespand fra næste år. Det skriver Fyns Amts Avis.

Opgaven med indsamling af affald i Ærø Kommune har været i udbud og det billigste tilbud lå 800.000 kroner under den nuværende pris.

Og da kommunen ikke må tjene penge på affaldsindsamlingen skal betalingen fra forbrugerne tilpasses, så der ikke bliver et overskud til kommunen.

Den markant lavere pris, som kommunen nu skal betale for affaldsindsamlingen, har ifølge avisen givet anledning til kritik af, at den nuværende pris har været for høj.

Men kommunens tekniske direktør, Kirsten Johansen, siger til avisen, at kommunen kun kan forholde sig til de konkrete tilbud, der kommer ind i udbudsrunden og da affaldsindsamlingen sidst var i udbud, valgte kommunen det tilbud, der dengang var billigst.

Hvor meget de ærøske husstande nu kommer til at spare på at få hentet affald kan Kirsten Johansen endnu ikke sige præcist, men hun forventer, at det vil blive en mærkbar sænkning af prisen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime