lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 13. Nov. 2018

Gymnasieelever protesterer mod nye fraværsregler

Elever på Svendborg Gymnasium markerede i dag deres utilfredshed med nye landsdækkende fraværsregler, der for nylig er trådt i kraft.

Eleverne er blandt andet utilfredse med, at de nye regler giver eleverne fuldt fravær, hvis de møder for sent til timer eller forlader undervisningen før timen slutter, ligesom det ikke længere er muligt at få godskrevet fravær for deltagelse i forskellige fælles aktiviteter som musical og Operation Dagsværk.

Målet er ifølge undervisningsminister Merete Riisager at sænke fraværet på landets gymnasiale uddannelser, men eleverne mener, at reglerne vil få den modsatte effekt.

- Der er en masse aspekter i det, som gør det sværere at være elev og egentlig bidrager til, at der kommer en værre fraværskultur på Svendborg Gymnasium, siger Fabian Davidsen, der er en af initiativtagerne til dagens aktion på Svendborg Gymnasium.

Reglerne kritiseres også af foreningen Danske Gymnasier, hvor formand for landets gymnasierektorer, Birgitte Vedersø, kalder reglerne for "en fuldstændig unødvendig detailstyring".

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime