lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 13. Nov. 2018

Nye rammer for børnepasning i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget nye retningslinjer for de kommunale dagtilbud, der dels giver børnefamilier frit valg, når de ønsker dagtilbud, dels giver nole forældre mulighed for at få deltidspasset deres børn.

Det er på baggrund af en ny dagtilbudslov, at Kommunalbestyrelsen har vedtaget de nye kommunale retningslinjer for optagelse i dagtilbud.

Fra årsskiftet bliver det dermed muligt for forældre at ønske plads i en specifik dagpleje eller institution og beholde pladsen på ventelisten, selvom familien i første omgang får tilbudt og tager imod en plads et andet sted.

De nye retningslinjer giver også mulighed for, at forældre, der går hjemme på barsels- eller forældreorlov, kan få en børnehaveplads på 30 timer ugentligt og dermed betale mindre end for en fuldtidsplads.

Kim Aas Christensen, der er formand for Opvækst- og Læringsudvalget, glæder sig over, at de nye retningslinjer nu er lagt fast og mener, at kommunens børnefamilier dermed får bedre muligheder for at skræddersy en løsning, der matcher netop deres behov.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime