lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 24. Oct. 2018

Offer for hemmelig optagelse af sexvideo er lettet efter rettens afgørelse

Lettelse og retfærdighed - det er nogle af de følelser 18-årige Kristine Frost fra Svendborg står tilbage med, efter tre unge mænd i går blev idømt betingede fængselsstraffe for i smug at have filmet hende mens hun dyrkede sex.

Efterfølgende blev videoen delt på sociale medier og Kristine Frost har siden måtte lægge øre til mange ubehagelige kommentarer fra folk, der har set videoen.

Alligevel har hun valgt at stå frem i flere medier med sin historie. Dels for at bearbejde oplevelsen for sit eget vedkommende, dels i håb om at det kan hjælpe andre, der har oplevet noget lignende.

Åbenheden omkring sagen har været med til at hjælpe hende videre og har samtidig givet mange positive og støttende kommentarer fra folk i hele landet, fortæller hun til DR.

Og med gårsdagens dom føler hun nu, at hun både er blevet hørt og retfærdiggjort.

Alle de tre dømte erkendte sig skyldige, mens en fjerde mand er sigtet i sagen, men nægter sig skyldig. Hans sag føres derfor særskilt og er endnu ikke afgjort.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime