lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Oct. 2018

Betingede fængselsstraffe for at optage sex-video i smug

Tre unge mænd på 19 og 20 år er ved Retten i Svendborg blevet idømt betingede fængselsstraffe for i smug at have filmet et ungt par mens de have sex og efterfølgende dele videoen på sociale medier. Det skriver Ritzau.

Optagelsen skete for snart to år siden og den unge kvinde på videoen, som er elev på Svendborg Handelsgymnasium, meldte de tre mænd til politiet, da hun opdagede at videoen eksisterede og blev delt blandt hendes medstuderende.

Den ene 19-årige, der filmede og efterfølgende delte videoen, er blevet idømt 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste.

De to øvrige dømte, der overværede deres vens optagelse af sex-akten fik hver 14 dages betinget fængsel.

De tre havde alle på forhånd erkendt sig skyldige og skal tilsammen betale 15.000 kroner til den nu 18-årige kvinde, der anmeldte dem.

En fjerde ung mand er sigtet i sagen, men han nægter sig skyldig og hans sag føres derfor særskilt.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime