lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 24. Oct. 2018

Unge ildsjæle søges til at sætte nye idræts- og kulturinitiativer i søen

Svendborg Sports- og Kulturfestival, SPULT, har nu sat jagten ind på op mod 25 unge fra det sydfynske idræts- og kulturliv, der brænder for at skabe nye events og oplevelser.

De unge tilbydes et forløb med workshops og sparring og får mulighed for at føre et projekt ud i livet i forbindelse med næste års festival.

- Idéen kommer af, at vi havde en mega god oplevelse med nogle unge sidste år, der tog initiativ og brændte igennem til festivalen. Så det vil vi gerne have mere af, siger projektleder i SPULT, Martin Brems.

Forløbet hedder Katapult og folkene bag har modtaget i alt 150.000 kroner fra forskellige fonde til at hjælpe de unges projekter på vej.

Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år, som via SPULT's hjemmeside kan ansøge om at komme med i forløbet senest 1. december.

Inden da kan man høre mere om både uddannelsesforløbet og tankerne om næste års sports- og kulturfestival på et informationsmøde i Borgerforeningen Kulturhus Svendborg den 7. november.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime