lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Oct. 2018

Langelandsk iværksætter har solgt firma til Apple

En langelandsk iværksætter ramte rigtigt, da han for fire år siden gik ind i arbejdet med at udvikle en ny billedbehandlingsteknologi. Nu er idéen nemlig solgt til den amerikanske it-kæmpe, Apple, fortæller Fyns Amts Avis.

Toke Jansen, der er opvokset i Rudkøbing, har været med til at stifte virksomheden Spektral, som har udviklet et redskab til at klippe mennesker ud af videooptagelser og tilpasse personerne på andre baggrunde.

En teknologi, som førte til, at Apple har købt hele virksomheden for omkring 200 millioner kroner. Handlen fandt sted for snart et år siden, men er først nu kommet til offentlighedens kendskab.

Toke Jansen er efterfølgende blevet ansat hos Apple, men må ifølge avisen ikke udtale sig om handlen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime