lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Oct. 2018

Kampagne skal hjælpe unge til at forstå seksuelle grænser

En ny kampagne skal hjælpe unge med at tune ind på hinandens seksuelle grænser. Bag kampagnen står Det Kriminalpræventive Råd og Natteravnene på blandt andet Langeland skal være med til at udbrede kampagnens budskab. Målet er at få flere unge til at tale om deres seksuelle grænser.

En undersøgelse foretaget for Det Kriminalpræventive Råd viser, at mange seksuelle overgreb sker blandt teenagere. Oftest mellem kærester eller bekendte.

Og det sker selvom de fleste unge er optaget af at respektere hinandens grænser.

Men sex og seksuelle grænser er stadig tabuiserede emner og derfor har de unge svært ved at læse andres signaler eller selv sige fra.

Kampagnen Tune Ind fra Det Kriminalpræventive Råd skal gennem musik, videoer og kendte YouTubere hjælpe især 15-17-årige med at tune ind på hinanden seksuelt.

Samtidig deler Natteravnene kondomer med kampagnens logo og budskaber ud i nattelivet den kommende tid.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime