lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 24. Sep. 2018

Budgetforlig i Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommunes budget for 2019 er faldet på plads. 23 ud af 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer står bag aftalen. Konservative og Enhedslisten står som de eneste udenfor forliget.

Parterne er nået til enighed om en samlet besparelse på driften på knap 25 millioner kroner i 2019. Resten af besparelseskravet finansieres i 2019 ved et kassetræk og ved at reducere anlægsrammen med 9,9 millioner kroner. Dertil kommer de 30 millioner kroner, som det tidligere er besluttet at finde i effektiviseringer hvert år.

Trods millionbesparelser er det ifølge aftalen stort set lykkedes at friholde 0-6-årsområdet, ældreområdet og området for voksne med handicap for besparelser.

Skoleområdet undgår også besparelser, dog kun i 2019 og forældrene må indstille sig på en forhøjet pris på SFO svarende til en månedlig merudgift på 236 kroner.

Forligspartierne er desuden enige om at tidligere års besparelser på haller og lokaler tilbageføres og at der holdes fast i kommunens ambitiøse udviklingsprojekter.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime