lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 17. Aug. 2018

Politikere giver grønt lys til nyt boligbyggeri på Mølmarksvej i Svendborg

Teknik- og Erhvervsudvalget i Svendborg Kommune har givet grønt lys til, at der sættes gang i et planarbejde, som skal bane vejen for et nyt bolig- og erhvervsbyggeri på Mølmarksvej i Svendborg i de tomme bygninger, der tidligere husede revisionsfirmaet KPMG.

Det er forsikringsselskabet Topdanmarks ejendomsselskab, der ejer bygningerne og selskabet har skitseret et projekt med et byggeri i op til fire etager med plads lejligheder og serviceerhverv.

Flere naboer til ejendommen har i den forudgående høring protesteret mod projektet, fordi de frygter øget trafik og støj og at et fireetagers byggeri vil medføre skygge og indkig fra ejendommen til naboernes haver og boliger.

I dag er det kun tilladt at bygge i op til to etagers højde i området og det ønsker naboerne fastholdt, men på det seneste udvalgsmøde besluttede politikerne at godkende direktionens forslag om at tillade bebyggelse i op til 4 etager.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime