lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 19. Jul. 2018

Drabsigtet nabo havde voldsdom for episode med anden beboer

Den 32-årig kvinde, der er sigtet for at have dræbt sin nabo, en 33-årig kvinde i en ejendom på Sankt Jørgensvej i Svendborg tilbage i juni måned, blev dagen forinden dømt for anden gang for vold mod en anden nabo - en yngre kvinde.

Den anklagede 32-årige husker dog på grund af beruselse ikke noget om episoden, der foregik den 12. marts, skriver Fyns Amts Avis.

Hukommelsen var dog væsentligt bedre hos den unge kvinde i tyverne som episoden gik ud over. Hun forklarede, at den 32-årige havde banket på hendes dør og derefter nægtet at gå.

Det kom til en diskussion, som endte med, at den 32-årige slog hende i ansigtet med knytnæve og stjal en joint, hun havde i hånden.

Et vidne kunne bekræfte den højrøstede lyd fra optrinet, ligesom en attest fra skadestuen også indgik i bevisførelsen.

Den 32-årige kvinde er dog allerede bag tremmer, varetægtsfængslet og sigtet for drabet på den 33-årige nabo i juni.

Hvornår drabssagen kommer for retten er stadig uvist.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime