lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 21. Jun. 2018

Vinder af udviklingsprojekt på Svendborg Havn er fundet

Svendborg Kommune har udpeget vinderen af konkurrencen om projektet Den Blå Kant langs havnen i Svendborg og næste torsdag får offentligheden så vinderprojektet præsenteret.

I 2014 vedtog Svendborg Byråd en udviklingsplan for Svendborg Havn og en del af planen omfatter arkitektkonkurrencen Den Blå Kant, som omfatter byrummene langs med havnen på strækningen fra Den Runde Lystbådehavn til Christiansmindestien.

Med projektet er det politikernes ønske at gøre havnen til et attraktivt mødested, som skal inspirere til ophold, aktivitet og leg. Samtidig omfatter projektet klimasikring af havnen og den omkringliggende by, som skal beskyttes mod oversvømmelse fra højvande og kraftig regn.

Vinderforslaget og de øvrige forslag offentliggøres den 28. juni i Rundbuehallerne på Frederiksø, hvor vinderteamet vil fortælle om deres tanker bag forslaget.

Vinderforslaget bliver efterfølgende udstillet på Udrustningskajen og kan ses hele sommeren.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime