lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 19. Jun. 2018

Faaborg byder krydstogtskib velkommen med det helt store setup

To gange denne sommer får Faaborg besøg af det tyske krydstogtskib M/S Deutschland og byen har planer om at sætte alle sejl til for at give gæsterne fra skibet en god oplevelse.

Shopping Faaborg, Faaborg Havn og Visit Faaborg er således gået sammen om at skabe det hidtil største setup i forbindelse med et krydstogtskibs anløb i Faaborg, skriver Fyns Amts Avis.

Det 175 meter lange skib med 700 gæster om bord lægger til kaj den 5. og 17. juli og begge dage vil krydstogtgæsterne og andre mennesker i byen kunne opleve Faaborg Kanonerlaug, H.C. Andersen Paraden, kunstnermarked, jazzmusik samt byvandringer og vægterture.

Håbet er at få nogle af de mange gæster til at lægge penge i byens forretninger og lokke nogle af dem til at komme igen. Men det handler også om at vise andre rederier, at Faaborg er en spændende by at anløbe, fortæller turistmanager Mads Rye Sletbjerg til avisen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime