lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 19. Jun. 2018

Musikskole vil lokke flere elever til med lavere priser men vil også være bedre til det sociale

I sidste uge vedtog kommunalpolitikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, at det skal være billigere at gå til musikundervisning i den kommunale musikskole.

Prisen på alle undervisningstilbud bliver således reduceret med 15 procent.

Beslutningen vækker glæde hos musikskoleleder Helle Jakobsen, der håber at de sænkede priser vil gøre det muligt for flere børn og unge at deltage i undervisningen.

Prisen er nemlig et vigtigt parameter for, om musikskolen bliver valgt til eller fra, viser en undersøgelse blandt tidligere og potentielle elever i musikskolen.

Men musikskolen har også andre opgaver i forhold til at gøre sig mere attraktiv for kommunens børn og unge, fortæller Helle Jakobsen:

- De vil gerne fordybe sig i at blive gode til at spille violin, men de vil også gerne have det sociale element, de for eksempel får i fodbold eller en anden holdsport. Så det arbejde vi også med at videreudvikle på, siger hun.

De ny takster på undervisning i Faaborg-Midtfyn Kommunes musikskole træder i kraft efter sommerferien.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime