lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 18. Jun. 2018

Folketingspolitikere på Folkemødet støtter op om hurtig færgeforbindelse mellem Langeland og Lolland

På det nu overståede Folkemøde på Bornholm slog politikere fra Svendborg og Langeland til lyd for en forbedret forbindelse mellem Sydfyn, Lolland-Falster og Tyskland

Og projektet har da også fået en positiv modtagelse på Folkemødet. Blandt andet har SF's Karsten Hønge ifølge TV2 Øst erklæret sin støtte til projektet.

Målet med forbindelsen er at sænke transporttiden mellem landsdelene og her spiller en hurtigere færgeforbindelse mellem Langeland og Lolland en hovedrolle.

Og netop den del af projektet, som kræver en fremskudt færgehavn på Lollands-siden, bliver til virkelighed inden for en overskuelig fremtid, mener den sydfynske folketingspolitiker for Venstre, Erling Bonnesen.

- Det kommer til at ske, mens jeg stadig sidder i Folketinget, siger Erling Bonnesen til TV2 Fyn, men understreger samtidig, at det er en langstrakt proces at lave forarbejdet inden projektet på et tidspunkt kan komme på finansloven.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime