lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 01. Jun. 2018

Dorthe Ullemose afviser for første gang at have brugt falsk facebook-profil

Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Svendborg, Dorthe Ullemose, afviser nu for første gang direkte, at hun har haft noget at gøre med den falske facebook-profil, som hendes datter har indrømmet at stå bag, og som i flere tilfælde har hyldet Dorthe Ullemose og tilsvinet flere af hendes tidligere partifæller.

Det var Fyns Amts Avis, der for en måneds tid siden afslørede den falske profil og siden har avisen flere gange, uden held, forsøgt at få Dorthe Ullemose til at svare på, om hun selv har skrevet indlæg på Facebook fra den falske profil.

Men i en pressemeddelelse siger Dorthe Ullemose nu, at hun ikke selv hverken har oprettet eller benyttet den falske profil.

I pressemeddelelsen bakkes hun op af partiets gruppeformand på Christiansborg, Peter Skaarup, der erklærer sig tilfreds med forklaringen om, at det udelukkende var Dorthe Ullemoses datter, der oprettede og lavede opslag på den falske profil, der nu er fjernet fra Facebook.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime