lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 23. Apr. 2018

SEF leverer overraskende positivt regnskab

Trods forventninger om et underskud, så endte det med et overskud i 2017-regnskabet for SEF, Sydfyns Elforsyning.

Forventningerne til 2017 var et underskud på 12 millioner kroner, men i stedet endte det med et plus på 3,4 millioner kroner.

Det positive resultat er blandt andet opnået takket være masser af blæsevejr i 2017, hvilket har givet et tilfredsstillende resultat på SEF's investeringer i vindmøller.

Samtidig steg nettoomsætningen fra 227 millioner kroner i 2016 til 233 millioner kroner i 2017, hvilket skyldes opkøbet af den odenseanske netværks- og kommunikationsvirksomhed FiberLAN.

Ledelsen hos SEF forventer, at omsætningen for 2018 vil stige med 8-10 millioner kroner som følge af købet af FiberLAN. Og samlet set, forventes der et positivt resultat efter skat for 2018.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime