lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 20. Apr. 2018

Politikere vil se på urimelig dyr transport til vagtlæge

Er det rimeligt, at borgere på Langeland skal betale flere tusinde kroner for at tage en taxa til vagtlægen i Odense og hjem igen, hvis de for eksempel ikke har bil eller er for syge til selv at køre.

Den debat har en langelandsk pensionist sat gang i med et opråb i Fyns Amts Avis. 83-årige Birgit Bang-Jensen mener, at sundhedsvæsenet svigter yderområder som Langeland, når borgerne tvinges til at tage den lange tur til Odense, på de tidspunkter hvor vagtlægen i Rudkøbing eller Svendborg holder lukket.

Og hun bakkes nu op af både Langelands borgmester, Tonni Hansen, og regionsrådsmedlem Annette Blynél fra Svendborg, der begge mener, at der bør findes en mere rimelig løsning for borgere i yderområderne.

Foreløbig har Annette Blynél ifølge avisen bedt regionsdirektøren om at afklare en række spørgsmål om langelændernes brug af vagtlægeordningen.

Samtidig lægger hun op til, at en løsning kunne være at lempe kriterierne for, hvornår borgere i yderområder kan få hjemmebesøg af vagtlægen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime