lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 19. Apr. 2018

Svendborg Kommune vil stille krav om lærlinge på kommunale byggeopgaver

Fremover vil Svendborg Kommune stille krav om, at virksomheder, der ønsker at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver, skal have lærlinge i virksomheden.

Det sker efter flere år med mangel på praktikpladser inden for håndværksfagene over hele landet.

Med de nye krav vil Svendborg Kommune skabe et øget incitament hos de lokale virksomheder til at oprette lærepladser, så flest muligt sydfynske unge kan færdiggøre deres håndværkeruddannelse.

Modellen, som netop er blevet godkendt af Økonomiudvalget, er bygget op således, at krav om antal lærlinge og dokumentation samt kontrol skærpes desto større opgaven er.

Den nye model for brug af lærlinge på kommunale opgaver er blevet til i tæt samarbejde med Svendborg Håndværker- og Industriforening samt Dansk Byggeri og Svendborg Erhvervsråd.

Og både fra erhvervslivets side og fra LO Sydfyn samt 3F Sydfyn er der bred opbakning til modellen, der ventes at træde i kraft 1. september.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime