lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 16. Apr. 2018

Sydfynske butikker skal styrkes med gratis kurser og kompetenceudvikling

100 små butikker i de fire sydfynske kommuner skal de kommende tre år gennem et unikt udviklingsforløb, der skal skabe vækst og udvikle butikkerne i den retning, de hver især ønsker.

Hver butik får et skræddersyet forløb med for eksempel kurser, kompetenceudvikling og individuel sparring.

Et af fokusområderne i projektet er at få de forretningsdrivende til at tænke et godt stykke ud over deres egen butiksfacade, fortæller SMV-konsulent på projektet, Morten Wind.

- Vi vil gerne have, at de forsøger at sælge mere til hele verden eller i hvert fald til hele området, så de ser sig selv som del af en digital kontekst og på den måde løfter deres forretning, siger han.

Interessen for et være med i projektet, som er gratis at deltage i har været stor og 90 af de omkring 100 pladser er allerede besat, men især på Langeland og Ærø er der plads til flere deltagere.

Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn kommuner står bag projektet, som blandt andet er støttet af EU's Socialfond.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime