lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 21. Mar. 2018

Undren og ærgrelse over byrådsmedlems exit fra DF

Det vækker både undren, overraskelse og ærgrelse blandt partifæller, at Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Svendborg Jesper Larsen har meldt sig ud af partiet.

To af Dansk Folkepartis tilbageværende medlemmer i byrådet, Dorthe Ullemose og Morten S. Petersen siger begge til Fyns Amts, at de er kede af Jesper Larsens exit fra partiet.

Men mens Morten S. Petersen bakker op om Jesper Larsens oplevelse af dårligt arbejdsklima og uløselige interne stridigheder i partiet, så er vurderingen en anden fra byrådsmedlem Dorthe Ullemose og partitoppen på Christiansborg.

Herfra lyder det ifølge avisen, at der er kommet ro på i den lokale partiforening og at stridighederne er bilagt. Derfor bliver Jesper Larsens afsked med Dansk Folkeparti også mødt med nogen undren og overraskelse.

Jesper Larsen kom ind i Svendborg Byråd for Dansk Folkeparti efter kommunalvalget i november sidste år og nåede at repræsentere partiet i 79 dage. Han fortsætter nu som løsgænger.


 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime