lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 13. Feb. 2018

Nyt klimafokus på fynsk landbrugsuddannelse

Til næste år kan de første studerende starte på en ny klimavenlig landmandsuddannelse, der udbydes af Kold College i Dalum.

Som verden ser ud i dag er det helt afgørende, at unge mennesker lærer at have fokus på klima og bæredygtighed og det gælder i princippet uanset hvilken uddannelse, de tager, mener Birgitte Weidenhof, der er uddannelsesleder ved Kold College.

Kold College er derfor gået i gang med at sammensætte en ny landmandsuddannelse med et overordnet fokus på klima og bæredygtighed og planen er, at en del af den praktiske uddannelse kan foregå på Langeland, hvor der allerede findes praktiske erfaringer indenfor blandt andet skovlandbrug, som kan bidrage til uddannelsen, fortæller Birgitte Weidenhof.

Derudover vil uddannelsen også bygge på allerede indsamlet viden fra blandt andet RUC og det svenske landbrugsuniversitet.

Der vil efter planen være uddannelsesstart på uddannelsen til klimalandmand i august 2019.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime