lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 13. Feb. 2018

Flere personer fængslet efter forsøg på falsk bryllup på Ærø

Fyns Politi bebuder nu flere stikprøvekontroller for at afsløre falske brudepar på Ærø i løbet af 2018. Det skriver Fyns Amts Avis.

Det sker efter politiet forleden anholdt 11 personer, hvoraf flere havde forsøgt at blive viet på Ærø.

På Ærø Kommunes vielseskontor var brudeparrene blevet afvist, da de manglede en godkendelse af deres papirer fra politiet og de blev derfor bedt om at få papirerne bragt i orden hos politiet i Svendborg.

Ved ankomsten med færgen til Svendborg blev de 11 personer så anholdt og mens syv af personerne havde deres papirer i orden blev en mand og en kvinde fra Rumænien varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for menneskesmugling.

To mænd fra Kosovo blev desuden sigtet og fik en straksdom for dokumentfalsk. Dommen lød på 50 dages fængsel og indrejseforbud i seks år.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime