lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 24. Jan. 2018

Brødre dømt for omfattende hashhandel i Svendborg

To brødre er ved Retten i Svendborg blevet idømt hver et års fængsel for omfattende handel med hash og andre former for narko. Det skriver Fyns Amts Avis.

Handlen er foregået over en længere periode fra en lejlighed i det vestlige Svendborg.

Ved flere ransagninger i lejligheden har politiet blandt andet fundet hash samt støre kontantbeløb i små sedler og de to brødre blev dømt for salg af i alt knap et kilo hash samt kokain og andre stoffer.

Storebroren påtog sig det fulde ansvar for handlen med stoffer, mens lillebroren nægtede sig skyldig, men retten fandt det bevist, at brødrene havde stået sammen om salget.

Begge de dømte valgte at anke deres dom og derfor skal sagen nu i landsretten.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime