lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 12. Jan. 2018

Syddanske skadeklinikker og skadestuer har de mest tilfredse patienter

Region Syddanmarks skadestuer og skadeklinikker har landets mest tilfredse patienter.

En ny landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelse i landets akutmodtagelser viser, at 9 ud af 10 syddanske patienter i nogen, høj eller meget høj grad er tilfredse med deres besøg, og det er bedre end nogen andre regioner.

Patienterne er især tilfredse med personalet, som vurderes til at være venlige og imødekommende ligesom tilfredsheden med plejen og behandlingen også ligger i top, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Formanden for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen, kalder det et "fint resultat", men erkender, at der er plads til forbedring, når det gælder patienternes tilfredshed med ventetiden på skadestuer og skadeklinikker.

Utilfredsheden handler især om manglende information om hvor lang ventetiden er, samt manglende information, når ventetiden bliver forlænget.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime