lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 20. Nov. 2017

Butikker på Ærø dropper Black Friday

Mens kunder og forretninger ruster sig til den store forbrugsfest på fredag, der er udråbt til Black Friday, så har de forretningsdrivende på Ærø tænkt sig at skrue ned for tilbudsjagten og op for charmen.

De færreste af butikkerne kan alligevel konkurrere på pris og tilbud med de store kæder og derfor lokker butikkerne i Ærøskøbing i stedet med levende lys og julehygge, mens der i Marstal er dans om byens juletræ og mulighed for at få passet børn, mens man handler.

De handlende bakker op om idéen om at gå imod forbrugsræset og noget tyder på, at kunderne er klar til at gå med.

- Der er en modstrøm, hvor folk vil noget andet, nogen helhedsoplevelser i stedet for, siger Rikke Sækmose, bestyrelsesmedlem i Ærøskøbing Handelsstandsforening.

Butiksindehaverne i både Marstal, Ærøskøbing og Søby er enige om, at Black Friday-konceptet ganske enkelt ikke harmonerer med ønsket om et levedygtigt forretningsliv på Ærø.

I stedet håber butikkerne med fredagens aktiviteter at få sat fokus på god service, gode oplevelser og vigtigheden af at handle lokalt.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime