lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 27. Jul. 2017

Analyse: Flere overnatninger i feriehuse giver flere jobs på Langeland

En forventet vækst i antallet af overnatninger i feriehuse lover godt for Langeland.

Regeringen forventer, at antallet af overnatninger i Danmark i gennemsnit vil stige med 3 procent årligt frem mod 2025. Og på den baggrund forudser Dansk Erhverv masser af nye jobs i de kommuner, der har mange sommerhuse.

I Langeland Kommune er der ifølge et analysenotat fra Dansk Erhverv udsigt til en stigning i den turismerelaterede omsætning på 42 millioner kroner samt 51 nye jobs, hvis antallet af overnatninger i de langelandske sommerhus som forudset stiger med 3 procent, hvilket ifølge Dansk Erhverv er et relativt konservativt vækstskøn.

For at målsætningen fra Regeringen kan indfries, er det dog vigtigt, at de rette rammevilkår for turismebranchen er til stede, påpeger Dansk Erhverv, der derfor opfordrer Regeringen til at styrke incitamenterne til investering i dansk turisme, at sænke energiafgifterne for erhvervet samt hæve bundfradraget for udlejning af feriehuse.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime