lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 25. Nov. 2015

Søbyfærgen er ude af drift resten af november

Ærøfærgen MF Skjoldnæs, der sejler fra Søby til Faaborg og Fynshav er ude af drift til og med den 30. november.

Ifølge Fyns Amts Avis måtte færgen i torsdags indstille sejladsen på grund af motorproblemer, og det har vist sig mere vanskeligt end først antaget at skaffe de nødvendige reservedele.

Udover at den manglende færge er til gene for de rejsende, så kan det også få konsekvenser for forsyningen af brændstof til øboerne.

Normalt fragter Øboens Olieprodukter nemlig olie med Søbyfærgen, der er en såkaldt farlig gods-færge, men nu må tankbilen i stedet med færgen til og fra Svendborg.

Og det kan blive et problem, da der højst må være 48 passagerer om bord på færgen, hvis der samtidig skal fragtes farligt gods, som for eksempel olie, med færgen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime