lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 02. Oct. 2015

Ny uddannelseschef på Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium har ansat den 42-årige Jon Lamberg som ny uddannelseschef. Han kommer fra en stilling som uddannelseschef for Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelserne i Odense ved University College Lillebælt.

En gruppe elever fra netop handelsgymnasiet klagede for nylig over blandt andet manglende kommunikation fra ledelsen, og det er noget af det, der er blevet taget hensyn til ved ansættelsen af Jon Lamberg.

- Han har præcist også nogen af de kompetencer der skal til for at sikre en høj grad af kommunikation og medarbejdertrivsel, siger Henrik Odgaard, der har været konstitueret direktør for Svendborg Erhvervsskole siden starten af september, hvor Jens Jakobsen forlod stillingen efter længere tids kritik af ledelsen fra både lærere og elever.

Der er siden sat en række tiltag i værk for at følge op på kritikken, og det er ifølge Henrik Odgaard blevet positivt modtaget.

- Den imødekommenhed vi forsøger at vise, den bliver positivt modtaget, og der bliver kvitteret med en tilsvarende imødekommenhed fra både lærere og elever, siger Henrik Odgaard.

 

Siger Henrik Odgaard.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime