lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 02. Oct. 2015

Svendborgpolitikere afviser færgehavn i Lehnskov

Nej tak til en færgehavn vest for Svendborg - sådan lyder meldingen fra økonomiudvalget i Svendborg kommune.

Politikerne afviser dermed Ærø kommunes forslag om at flytte Ærøfærgernes anløb fra Svendborg havn til Lehnskov.

Ifølge Fyns Amts Avis er det splittelsen blandt ærøpolitikerne selv, der har gjort udslaget.

Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann er dog ikke afvisende overfor en fremtidig løsning, hvor den tunge trafik kører i land uden for byen, så længe passagertrafikken bliver i midtbyen.

På Ærø erkender borgmester Jørgen Otto Jørgensen, at idéen om en alternativ færgehavn nu må lægges på is.

Det var et snævert flertal på 8 ud af kommunalbestyrelsens 15 medlemmer, der for nylig besluttede at sende spørgsmålet videre til Svendborg.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime