lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 01. Oct. 2015

Korsør fik Søfartsstyrelsen

Svendborg bliver ikke hjemsted for Søfartsstyrelsen. Det står klart efter regeringen i dag har fremlagt sin plan for udflytning af statslige arbejdspladser - en plan der placerer Søfartsstyrelsen i Korsør.

Svendborgborgmester Lars Erik Hornemann er skuffet over, at det ikke lykkedes at give Sydfyns maritime miljø det ekstra boost Søfartsstyrelsen kunne have været.

Mere ærgerligt er det, at der i udflytningsplanen heller ikke er udsigt til redning af de omkring 100 arbejdspladser hos Skat i Svendborg, selvom regeringen tidligere har ytret ønske om at revidere allerede besluttede lukninger af statslige arbejdspladser.

Lars Erik Hornemann vil dog ikke uden videre opgive kampen for at bevare arbejdspladserne hos Skat, og vil derfor bede sine partifæller i regeringspartiet Venstre genoverveje lukningen af Skattecenter Svendborg.

Glædeligt er det til gengæld, at Odense med Socialstyrelsen får knap 300 nye arbejdspladser, hvilket også vil kunne komme Sydfyn til gavn, mener Lars Erik Hornemann.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime