lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 31. Jul. 2015

Krydstogtskib har forladt Faaborg

Det finske rejseselskab Saimaa Travel har nu tilsyneladende helt droppet planerne om at sejle minikrydstogter i blandt andet Det Sydfynske Øhav med skibet M/S Brahe.

Det tidligere krigsskib, der siden starten af juli skulle have sejlet adskillige ture, har ifølge Fyns Amts Avis forladt havnen i Faaborg.

Skibet var ikke godkendt af de danske myndigheder til at sejle med passagerer, og de finske ejere har angiveligt opgivet at få bragt skibet i en stand, så det kan godkendes.

Sådan lyder det fra Jens Bonde, der var ansat som daglig leder på projektet. Han oplyser samtidig til avisen, at han er blevet sagt op af det finske selskab.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime