lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 01. Jul. 2015

Faaborg-Midtfyn ruller kontroversielle spareforslag tilbage

Der var lagt op til en bunke af spareforslag i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor man ville spare 180 millioner kroner fra 2015 til 2018.

Men nu bliver nogle af de mest kontroversielle spareforslag trukket tilbage.

Det skriver de politiske gruppeformænd i kommunalbestyrelsen på nær Enhedslisten i en fælles erklæring.

Partierne er enige om at droppe forslaget om at der kun skal være rengøring hver tredje eller fjerde uge på ældreområdet.

Også at reducere to ugentlige bade for de ældre til kun et bad om ugen er droppet.
Reducerede åbningstider i daginstitutioner og forhøjet egenbetaling i sfo'er er ligeledes ikke længere et spare-emne.

Der er heller ikke politisk opbakning til at nedlægge Heldagsskolen i Vantinge for elever med særlige behov, og så tager man heller ikke lige nu stilling til om man skal lukke Steensvang Plejehjem i Faldsled.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime