lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 22. May. 2015

PCB-problemer på Carl Nielsen skolen er endelig løst

Problemerne med et alt for højt niveau af det farlige stof PCB på Carl Nielsen skolen i Nr. Lyndelse er nu langt om længe løst.

Gang på gang har målinger vist at PCB-niveauet var for højt trods en omfattende renovering i 2013, der skulle have løst problemet.

Synderen var skolens ventilationssystem, der aktivt flyttede PCB fra udsugningsluften til den friske indsugningsluft og dermed blæste forurenet luft direkte ind i skolens lokaler.

Men nu viser nye målinger, at indholdet af PCB er bragt ned på niveau med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Skolens bestyrelse har længe presset på for at Faaborg-Midtfyn kommune skulle få løst problemet, og skolebestyrelsesformand Jakob Tougaard er meget lettet over, at det nu er sket:

150522 NEWS Jakob Tougaard.mp3

 

Faaborg-Midtfyn kommune vil senere på sommeren følge op med nye målinger for at sikre, at PCB-niveauet forbliver på et acceptabelt niveau.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime