lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 25. Jan. 2012

Langelandsk erhvervseventyr: Kistefabrik kan miste tilskud

Drømmen om et erhvervseventyr på Langeland med firmaet DanCof, der skulle fremstille miljøvenlige kister og urner, risikerer at afgå ved en stille død.

Det skriver Fyns Amts Avis.

Produktionen er endnu ikke kommet i gang, og nu risikerer idémanden, Bendt Skov, at miste et EU-tilskud på knap 3,5 millioner kroner svarende til 30 procent af hans budget.

Forklaringen er ifølge Bendt Skov problemer med at få leveret den maskine, som skal producere kisterne. De skal fremstilles af pulp, som består af træfibre og genbrugspapir.

Han tvivler selv på, at problemerne er løst inden marts.

Her skal Bendt Skov nemlig dokumentere over for Syddansk Vækstforum, at han sammen med investorer kan rejse otte mio. kroner til projektet.

Ellers kan han ikke få bevilget den EU-støtte på 3,46 millioner kroner, som Vækstforum har givet tilsagn om.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime